Irritation

Sådan slipper du af med dine kunder

Du kender sikkert det, at du sidder midt i en god bog eller TV-serie, og pludselig bliver du revet ud af den. Hvorfor? Fordi en eller anden arrogant klovn af en kunde ønsker at smide penge i din forretning.

IrritationVedkommende har højst sandsynligt hørt gode ting om dig, og nu vil han gerne have dig til at udføre en opgave eller levere et produkt.

Og hvad ligner det egentlig? Sådan at føre sig frem på den måde og tage din tid, fordi det lige passer kunden at være interesseret i dig som leverandør. Mega typisk kunder, altså.

Dette irritationsmoment vil du naturligvis gerne undgå, så du kan slippe for at arbejde og tjene penge, og derimod sidde og dandere den i sofaen. Men hvordan bærer du dig ad med at skræmme nuværende og fremtidige kunder væk?

Følg de 4 råd herunder, så får du snart masser af tid til alt muligt andet end kunder:

Svar aldrig på dine kundemails med det samme

Noget af det allermest irriterende er, når kunderne kyler om sig med mails, som bare styrter direkte ned din indbakke. Hold kæft, det er træls. Især, hvis det betyder nye opgaver og omsætning for dig og din forretning.

Men frygt ej; du kan faktisk hurtigt komme alle disse henvendelser til livs. Det eneste, du skal gøre, er at lade være med at svare på de mails, du modtager.

Ventetid

Eller, du skal i hvert fald ikke svare prompte. Vent gerne mindst 4-5 dage med at svare. Hvis det skal være rigtig effektivt, så kan du eventuelt vente i op til en uge.

På den måde viser du ligesom kunden, hvor vigtig han er for dig – Hvilket selvfølgelig ikke er særlig meget. Du har langt vigtigere og sjovere ting at tage dig til, især nu, hvor vejret er så lækkert.

Undlad at vise telefonnummer på din hjemmeside

En anden effektiv måde at slippe af med tilfredse kunder er at fjerne mobilnumre fra din hjemmeside. Du kan også slette din hjemmeside fuldstændig; det virker endnu bedre.

Men hvis du nu ønsker at beholde din hjemmeside online, så slet i det mindste til telefonnummer. På den måde gør du hurtigt dine kunder trætte, tvære og utilfredse, da de ikke har en hotline, de kan ringe til dig på for at få hjælp.

Dette trick virker ekstra godt, hvis du i forvejen har udført et stykke betalt arbejde for den pågældende kunde. Så tror de nemlig, at du helt naturligt vil afhjælpe eventuelle problemer og svare på spørgsmål efterfølgende – Og så er det ekstra irriterende, hvis de ikke bare kan ringe til dig.

Og nu til en af de vigtigste:

Tag dine kunder for givet

Ja, man tror, det er løgn. Men et af de absolut skarpeste ninjatricks, jeg kan give dig, er dette: Skid på dine kunder. Selvfølgelig ikke bogstaveligt – Det tager også bare mere af din tid.

Men sørg for, at du tager din kunder for givet, hver eneste gang de lægger en ny ordre hos dig. Du skal nærmest forvente, at de selvfølgelig kaster penge i netop din butik frem for hos konkurrenten, og giv også gerne udtryk for dette.

Du kan eventuelt skrive til kunden og gøre ham opmærksom på, at du altså synes, ordren er for lille. Eller du kan gøre grin med den hjemmeside eller den forretning, du skal hjælpe ham med. Gerne lidt overlegent og hånligt.

Vær nærig og smålig

NærigSom supplement til ovenstående råd, vil jeg også på det kraftigste opfordre dig til at gå i små sko; især hvad angår priser og betalingsfrister.

  • Det virker rigtig godt, hvis du selv beder om lange deadlines, når du skal leverer dit produkt eller ydelse. Endnu bedre, hvis du endda overskrider tidsfristen lidt og leverer senere end aftalt. Her må du også gerne være lidt arrogant.
  • Dernæst topper du så den forsinkede levering med en faktura med meget kort betalingsfrist. På den måde viser du ligesom kunden, at du altså ikke har tid til at gå og vente på, at han tager sig sammen og får betalt regningen.

Konklusion

Hvis du følger disse 4 råd, kan jeg garantere dig, at du vil opnå succes med at miste dine kunder i en sådan fart, at selv Stein Bagger ikke kan følge med.

Og det er jo det, du gerne vil, ikke sandt? Så derfor:

  1. Vent længe med at svare på kundemails
  2. Fjern telefonnumre, så kunderne har svært ved at kontakte dig
  3. Tag dine kunder forgivet, og vis dem, at de ikke betyder særlig meget
  4. Overskrid dine egne deadlines, og giv kunden meget kort tid til at betale

Hvad er dit bedste råd til en fellow-iværksætter, der er træt af kunder?

Tak, fordi du læste med. Jeg håber selvfølgelig, at du kan bruge rådene til noget. Bare vent og se; der går ikke lang tid, før du kan fryde dig over at se, hvordan alle dine tidligere og fremtidige kunder bare siver stille og roligt ud på markedet og begynder at genere dine konkurrenter i stedet for.

Hvis du selv har gode tips og tricks til at skræmme kunder væk, så giv meget gerne en kommentar med på vejen herunder. Så kan vi sammen hjælpe hinanden.

Cheers!

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 8.2/10 (10 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0 (from 2 votes)
Sådan slipper du af med dine kunder, 8.2 out of 10 based on 10 ratings

7 kommentarer til “Sådan slipper du af med dine kunder

  1. Super godt indlæg Mads med en masse godt tips og tricks! 😉
    – jeg er ligeså vild med din humor som dig! 🙂

    God solrig dag! 🙂

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 5.0/5 (2 votes cast)
    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  2. Igennem et tidligere arbejde jeg havde, oplevede jeg en fyr der passer meget godt på flere af punkterne der.

    Han skulle lave en hjemmeside til os. Udover at komme udover deadline, tog han sig den frihed at spilde cola udover hans computer imens han snakkede telefon med min chef. Sådan at skabe egne bump. Hvilken frækhed.

    Da han endelig var færdig, kom regningen. Regningen havde en utrolig kort tidsfrist, og i den stod også, hvordan han ville brænde hele forretningen ned, voldtage os med RKI og hvad ved jeg, hvis pengene ikke faldt nærmest prompte.

    Han var ikke synderlig populær bagefter.

    Så mine tip er, i forlængelse af dine punkter:

    1. Tru allerede med det samme med RKI, inkasso og andet pis. Til helvede med rykkere. Frem med det store skyts.
    2. Når du endelig svarer mails efter de der.. dage, uger.. så vær lidt frisk, gør det i gåder. Du vil med største sandsynlighed ikke engang få et svar retur der beder om en forklaring på gåderne.

    Læn dig så tilbage og se hvordan dine trustpilot ratings styrter, og får DSB’s til at ligne topkarakterer.

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  3. Fint indlæg med interessant vinkling – og hvor har du dog for fanden ret 😀 mange der kunne lære af indlægget. Kunder er fandme så irriterende hele tiden. Jeg har i hvert fald lært lidt måder at undgå kunder på – bliver sjovt at tage dem i brug – endelig tid til at game!

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  4. Post Danmark afskaffer dag til dag postlevering – Sadan sikrer du dine kunder modtager fakturaer dagligt

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0 (from 0 votes)
    • I told my grahemotndr how you helped. She said, “bake them a cake!”

      VA:F [1.9.22_1171]
      Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
      VA:F [1.9.22_1171]
      Rating: 0 (from 0 votes)
    • S je hadam Stracena,zdarec do Kanady. jak se vede? mas tam zimu? nam tady v Brne vcera taky napadl snih, nejsme zadny becka! za chvili tam za tebou myslim dojede Libor a nastane snb hardkor, ne? bacha na tech 31m snehu, at nezapadnete.s tou sazkou na moje 8a nevim nevim, doufam, ze ses nevsadil o moc, kdyztak te na konci roku pozvu na pivo utechy. ale kdyz uz ses vsadil, tak nejaky natahovaci zkusim. pajanis

      VA:F [1.9.22_1171]
      Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
      VA:F [1.9.22_1171]
      Rating: 0 (from 0 votes)

Skriv en kommentar