Hvor meget må man tjene på SU i 2017?

Hvor meget må man tjene på SU i 2017?

*OPDATERET TIL 2017-SATSER*

Du er under uddannelse, du modtager SU, og nu vil du gerne tjene penge ved siden af. Korrekt? Fedt at høre! Og dog..

Desværre er lykken nemlig ikke gjort for dig. Nu tilhører du nemlig den type af mennesker, vi danskere elsker at hade allermest – den arbejdsomme type.

Jeps, sådan ligger landet. I Danmark ser vi helst, at du ikke laver for meget. Og du må guds skyld helst ikke arbejde for meget og forsøge at forsørge dig selv, mens du modtager SU.

Derfor har vi indført et såkaldt fribeløb. Det lyder så flot, og ordet fri indgår endda. Men i virkeligheden har det slet ikke noget med frihed at gøre – det må du bare ikke sige til nogen.

I virkeligheden kan vi kalde det maksbeløb, da det definerer, hvor meget man må tjene på SU.

Selvom det ikke er nogen hemmelighed, at undertegnet afskyr denne ulogiske og destruktive regel, så må jeg alligevel hellere hjælpe dig, så du undgår at blive jagtet af skat for at være for arbejdsom.

Herunder kan du derfor læse om de vigtigste regler vedrørende fribeløbet maksbeløbet for, hvor meget man må tjene på SU.

Hvor meget må man tjene på SU i 2017?

Satserne for det beløb, du må tjene ved siden af SU, svinger lidt fra år til år. Derudover er der forskellige satser afhængig af, om du går på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, og om du har børn eller ej.

Hvor meget må man tjene på SU:

  • Ungdomsuddannelse – Er du i gang med at tage en ungdomsuddannelse (STX, HF, EUD osv.), må du tjene 7.653 kr. per måned.
  • Videregående uddannelse – Hvis du går på en videregående uddannelse, må du tjene lidt mere ved siden af din SU, nemlig 12.071 kr. per måned.
  • Hvis du har børn – Har du børn under 18 år, kan du få et forhøjet fribeløb maksbeløb, så du må tjene yderligere 27.644 kroner per barn om året.

Hvor meget må man tjene på SU i 2017?

Mere information (plus inspiration til at tjene dine næste kroner på en lidt anderledes måde)

Har du lyst til at tjene nogle penge ved siden af din uddannelse, men svært ved at finde et regulært job?

Jeg har lavet en god begynderguide til at tjene penge online som tekstforfatter – Mere end 14.467. andre danskere har allerede læst den, så forhåbentlig finder du også noget brugbart. 🙂

Hvis du derimod ønsker at læse om samtlige detaljer om, hvor meget man må tjene ved siden af SU, og som i øvrigt er udfærdiget af prægtige DJØF’ere og politikere, så kan du besøge SU.dk.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 8.6/10 (8 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: +3 (from 3 votes)
Hvor meget må man tjene på SU i 2017?, 8.6 out of 10 based on 8 ratings

Skriv et svar